Sådan forbereder du en rolig samtale med en kreativ person

Et godt interview starter længe før optageren tændes. Jeg bruger som regel en uge på at læse, se og lytte til det, den person har lavet, og jeg tager noter i hånden, fordi det tvinger mig til at vælge, hvad der egentlig fanger mig. Ikke for at samle fakta, men for at finde de steder, hvor jeg oprigtigt undrer mig.

Det er den undren, samtalen skal bygge på. Spørgsmål, der kunne være stillet til hvem som helst, giver svar, der kunne være givet af hvem som helst. Spørgsmål, der peger på en bestemt detalje i et bestemt arbejde, viser, at du har været til stede, og det gør folk mere villige til at tale åbent.

Skriv gerne ti til femten mulige indgange ned, men regn med at bruge tre eller fire. Resten er et sikkerhedsnet, du helst ikke skal have brug for. Samtalen skal have lov til at gå sin egen vej, og forberedelsen er til for at give dig ro til at følge den.

Gem også et par minutter til at tænke over, hvad du selv gerne vil forstå efter samtalen. Det er ofte et bedre kompas end en lang liste, for det minder dig om, at et interview handler om at forstå et menneske, ikke om at få alle spørgsmål krydset af.

• Læs eller se mindst tre af personens arbejder, ikke kun det seneste
• Understreg de steder, hvor du blev overrasket
• Skriv spørgsmål som åbne indgange, ikke som afkrydsninger

Fortæl personen på forhånd, hvad samtalen skal bruges til, hvor længe den cirka varer, og at der ikke er travlhed. Det lyder banalt, men mange kreative mennesker er vant til korte pressesamtaler med færdige svar. Hvis du siger, at du har to timer, og at I kan holde pause, ændrer det tempoet fra første minut.

Vælg et sted, hvor personen føler sig hjemme: et værksted, en stue, et kontor med lys fra vinduet. Undgå støjende caféer, selv om de virker uformelle. Baggrundslyd gør optagelsen svær at skrive ud efter, og den får begge parter til at tale lidt højere og lidt hurtigere, end de ellers ville.

Aftal også, hvad der sker bagefter. Skal personen læse citaterne igennem? Hvornår udkommer teksten? Klare aftaler tidligt betyder, at du ikke behøver at stille dem midt i en fortrolig passage, hvor det kan bryde stemningen.

Tag gerne selv noget med, der kan sætte gang i samtalen: et skitsebogsark, et fotografi, en sætning fra et tidligere arbejde. Når der ligger noget konkret på bordet, kan I begge pege på det, og samtalen får noget at hvile på.

• Sig tydeligt, hvor lang tid I har, og at der må være pauser
• Vælg et roligt sted uden baggrundsstøj
• Aftal på forhånd, om citater skal læses igennem

Mange begynder med det store: hvorfor arbejder du kreativt, hvad driver dig? Spørgsmålene er fine, men de er svære at svare på som det første. Start i stedet med noget lille og håndgribeligt, for eksempel hvordan en almindelig arbejdsdag ser ud, eller hvad der ligger på bordet lige nu.

Konkrete spørgsmål giver konkrete svar, og konkrete svar giver læseren noget at se for sig. Det store kommer ofte af sig selv, når personen er kommet i gang med at fortælle om en bestemt ting. Du behøver ikke trække det frem; du skal bare være opmærksom, når det dukker op.

Når svaret kommer, så modstå trangen til straks at gå videre til næste punkt på listen. Den bedste opfølgning er ofte meget kort: hvordan så, hvad mener du med det, kan du huske et eksempel? Sådanne småord åbner mere end lange, omhyggeligt formulerede spørgsmål.

Hvis personen virker nervøs, så lad den første halve time være en opvarmning, du alligevel ikke regner med at bruge. Det tager presset af begge parter, og det er ofte i den anden halvdel, at de mest brugbare ting bliver sagt.

Stilhed er det sværeste at lære i et interview. Når personen standser midt i en sætning, er instinktet at hjælpe med et nyt spørgsmål eller en omformulering. Lad være. Tæl langsomt til fem i dit hoved, og se, hvad der sker. Meget ofte er det efter pausen, at den egentlige tanke kommer.

Pausen er ikke tom. Personen vælger ord, vejer noget af eller beslutter, hvor meget der kan fortælles. Hvis du fylder rummet, tager du det valg fra dem og får et mere polstret svar. Hvis du venter, får du noget, der er tænkt, og som ikke kunne have været sagt hurtigere.

Kropssproget hjælper. Læn dig let tilbage, hold øjenkontakt, og nik sparsomt, uden at afbryde med lyde. På en optagelse kan hvert lille hm blive en forstyrrelse, når du senere skal skrive ud, og personen kan føle sig afbrudt, selv om du blot ville vise, at du lytter.

Øv dig gerne alene eller med en ven: stil et spørgsmål, og vent så et helt minut uden at sige noget. Det føles uendeligt langt første gang, men det gør dig mærkbart roligere i den rigtige situation.

• Tæl til fem, før du stiller næste spørgsmål
• Undgå at nikke med lyde, der ender på optagelsen

Skriv optagelsen ud, så hurtigt du kan, mens du stadig husker stemningen. Læs den først igennem uden at redigere, og marker de steder, hvor personen lyder mest som sig selv: et særligt ordvalg, en rytme, en lille afstikker, der alligevel siger noget vigtigt. Det er dem, teksten skal bygges rundt om.

Talesprog og skriftsprog er ikke det samme. Du må gerne fjerne gentagelser, halve sætninger og fyldord, men lad ikke redigeringen glatte personen ud. Hvis nogen siger noget lidt skævt, men præcist, så behold det. Læseren kan mærke forskel på et menneske og en pressemeddelelse.

Del teksten i korte afsnit med en klar rød tråd, og brug dit eget sprog sparsomt som bindeled. Interviewet er personens, men du er den, der har valgt rækkefølgen, og den rækkefølge skal kunne forsvares. Spørg dig selv, om en læser, der aldrig har hørt om personen, kan følge med fra start til slut.

Send citater til gennemsyn, hvis I har aftalt det, men vær tydelig om, hvad der kan rettes: faktuelle fejl, ja, formuleringer, der blot føles uvante at se på skrift, nej. Det er en fin balance, og den bliver nemmere, når den er aftalt fra begyndelsen.

• Marker de sætninger, der lyder mest som personen selv
• Fjern fyldord, men bevar rytme og særlige ord

Når teksten er færdig, så brug en halv time på at se tilbage. Hvilke spørgsmål gav de bedste svar? Hvor trak samtalen sig, og hvorfor? Skriv det ned i en lille notesbog, som kun er til dig. Efter nogle interviews vil du kunne se mønstre i, hvad der virker for netop dig.

Tak personen med et par ord om, hvad samtalen gav dig. Ikke en standardtak, men en konkret sætning om noget, der blev sagt. Det efterlader en god følelse hos begge og gør det lettere at tage kontakt igen, hvis du senere får brug for at spørge om noget.

Og accepter, at ikke alle samtaler bliver gode. Nogle mennesker er trætte, nogle har en dårlig dag, og nogle gange passer kemien ikke. Det er ikke dit nederlag. Tag det, du kan bruge, og lad resten være øvelse.

Over tid bliver forberedelsen kortere, og lytningen bedre. Det er den vej, de fleste kommer, og det er en god grund til at begynde allerede nu, med det næste menneske, du gerne vil forstå lidt bedre.