Samtaler i efterårsmørket: sådan forbereder du et godt interview

Der er noget ved årstiden midt i efteråret, som gør samtaler bedre. Kalenderen er ikke længere fuld af udendørs aftaler, lyset falder tidligt, og de fleste, jeg møder, har lettere ved at sætte sig ned og tale uden at kigge på uret. Det er en fordel, man kan bruge bevidst, hvis man vil lave interviews med mennesker, der arbejder kreativt.

Jeg plejer at sige, at et godt interview begynder længe før optageren tændes. Det begynder med et valg: hvem vil jeg tale med, og hvad vil jeg egentlig forstå? Når månederne foran os er mørkere og roligere, kan man tillade sig at vælge få samtaler og give dem mere plads. En enkelt eftermiddag med én person er ofte mere værd end tre hurtige møder.

Det gælder både for dem, der skriver, og for dem, der blot ønsker at tale dybere med en kollega, en mentor eller et familiemedlem om deres arbejde. Sæt tid af, og lad samtalen vide, at den må tage tid.

Stedet betyder mere, end man tror. Et værksted, et køkkenbord eller en stue giver andre svar end et mødelokale, fordi den, du taler med, er omgivet af sine egne ting. Jeg har oplevet, at en keramiker pludselig begyndte at fortælle om en glasur, fordi hun havde en skål i hånden, mens hun ellers kun talte i generelle vendinger.

Om efteråret er det let at mødes indendørs, og det er en gave. Sørg for, at der er et varmt sted at sidde, og at I ikke bliver forstyrret af telefoner eller trafik. Støj fra gaden, en høj kaffemaskine eller en radio i baggrunden kan ødelægge en optagelse og, vigtigere, bryde tankerækken hos den, der taler.

Spørg gerne på forhånd, om der er et sted, som personen selv holder af. Det signalerer, at du er interesseret i mennesket og ikke kun i svarene, og det åbner ofte døren til mere ærlige fortællinger.

• Vælg et stille rum uden baggrundsmusik
• Sid på tværs af hinanden, ikke overfor
• Tag en kop varm drik med til begge

Jeg skriver altid en liste over spørgsmål, men jeg bruger sjældent mere end halvdelen. Listen er en tryghed, ikke et manuskript. Den hjælper mig med at komme i gang og med at huske, hvad jeg var nysgerrig på, da jeg satte mig til at forberede mig.

De bedste spørgsmål er enkle og åbne. Hvordan begyndte det? Hvad ville du have gjort anderledes? Hvad tænkte du, da det gik galt? Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, og undgå at lægge ordene i munden på den, du taler med. Hvis du allerede ved, hvad svaret skal være, har du ikke brug for samtalen.

Læs om personens arbejde i forvejen, og se det med egne øjne, hvis det er muligt. Det er ikke for at imponere, men for at kunne stille spørgsmål, som viser, at du har lagt mærke til detaljerne. Det giver den anden lyst til at svare grundigt.

Det lyder banalt, men det er det sværeste at lære. Mange begynder at fylde tavsheden, så snart der opstår en pause. Lad være. Pauser er ofte der, hvor det interessante kommer. Den, du taler med, tænker efter, og et nyt svar er på vej, som ikke blev sagt første gang.

Nik og se på personen, ikke på notesblokken. Hvis du optager, så stol på optageren og skriv kun stikord, der minder dig om, hvor du vil tilbage. Små bemærkninger som 'fortæl mere om det' eller 'hvad mener du med det?' er langt stærkere end et nyt spørgsmål fra listen.

Efterårets tempo hjælper her. Når man ikke skal videre til næste aftale, kan en samtale få lov at slingre. Jeg har fået nogle af mine bedste citater i de sidste ti minutter, hvor optageren næsten var glemt, og begge parter slappede af.

• Vent to sekunder længere, end det føles behageligt
• Gentag et nøgleord og lad det hænge
• Skriv stikord, ikke hele sætninger

Fortæl altid, at du optager, og hvorfor. De fleste har det fint med det, hvis de ved, at optagelsen kun bruges til at gengive ordene korrekt. Brug en lille, diskret optager eller telefonen i flytilstand, og læg den på bordet, hvor den er synlig. Skjult optagelse hører ikke hjemme i en redaktionel samtale.

Tag en prøveoptagelse af nogle få sekunder, før I begynder, og lyt til den. Det tager et minut og sparer mange timers frustration. Husk at have et ekstra batteri eller en oplader med, for længere samtaler trækker mere strøm, end man regner med, især når det er koldt i rummet.

Efter samtalen bør du sikkerhedskopiere filen med det samme. Jeg gemmer den to steder og navngiver den med personens fornavn og emnet. Det lyder pedantisk, men en tabt optagelse er en tabt samtale, og den kan ikke laves om.

Skriv noter ned, så snart du er alene igen. Hvad overraskede dig? Hvilket øjeblik var det mest levende? Hvad blev der sagt mellem linjerne? Disse indtryk forsvinder hurtigt, og transskriptionen alene gengiver dem ikke. Jeg bruger altid en halv time på at skrive uden at tænke på form.

Når du skal redigere, så vær tro mod den måde, personen taler på. Fjern gentagelser og fyldord, men bevar rytmen og de små særheder. Send gerne citaterne til godkendelse, så ingen bliver overrasket over at se sine ord på tryk. Det er en høflighed, og det gør næste samtale lettere.

I de kommende måneder er der tid til at lade teksten ligge et par dage og vende tilbage til den. Det er sjældent spildt. Ofte opdager man, at det vigtigste citat sad i en bisætning, man næsten havde skåret væk.

• Skriv indtryk ned inden for en time
• Send citater til godkendelse
• Lad teksten hvile, før du retter